Holtug

Det nedlagte kridt og kalkbrud er en naturperle.
En rampe gør adgangen til klinten let og bunkerne af nedskredet materiale er gode til fossiljagt. Bruddet blev nedlagt i 1972 og siden er planter og dyr indvandret, heri- blandt den fredede store gyvelkvæler og mange salamandre, frøer og tudser.

Rødvig Boesdal

Turen fra Rødvig til det nedlagte kalkbrud Boesdal, kan gøres ovenpå klinten ad en fredet trampesti, eller langs stranden. Fiskeleret kan ses i klinten nærmest Rødvig.
I Boesdal fanges blikket af den imponerende bygning "pyramiden". Bygningen er et tidligere lager til jord- brugskalk. Kalken blev fyldt i med transportbånd i toppen af bygningen og kunne tømmes fra de fire store indgange.

Højerup

Det klassiske kig over Stevns Klint fås fra Højerup. Det er her Højerup gamle Kirke mistede sit kor i et klinteskred i 1928 – selvom det fortælles, at kirken rykkede et hanefjed ind i land hver julenat. Klinten er 30 meter høj, men stranden kan nås af en solid trappe. I godt vejr er her et storslået kig til Møn.

Fiskeler og dinosaurere

Stevns Klint består af kridt og kalk dannet for 65 millioner år siden, da Danmark var dækket af et dybt hav. Nederst i klinten findes skrivekridtet, som består af skaller fra mikroskopiske alger. I skrivekridtet er der fossiler fra dyr, der levede på havets bund – søpindsvin, muslinger og mange andre. Øverst i klinten findes mosdyrs- kalk med tydelige, bølgende flintbånd. Mosdyrskalken er en hård kalksten, som har været brugt til bygningssten. Det bløde skrivekridt nederst i klinten vaskes bort af bølgerne, mens mos- dyrskalken bliver hængende og giver Stevns Klint det karakteristiske ambolt- lignende profil. Klinteskred sker, når udhæng eller løse blokke falder ned – oftest om vinteren eller foråret.
Mellem skrivekridt og mosdyrskalk fin- des fiskeleret - et tyndt gråt lerlag. Fiskeleret vidner om en katastrofe, som ramte hele jorden og udslettede over halvdelen af datidens dyre- og plantearter – heriblandt dinosaurerne. En omfattende vulkanisme var længe opfattet som forklaringen på den store katastrofe. Men ved at undersø- ge fiskeleret fra Stevns Klint fandt for- skere for godt tyve år siden ud af, at en kæmpemeteor ramte jorden og var medvirkende årsag til den masseuddøen, som ses over hele kloden.